Vi tilbyder
Vores ydelser spænder bredt, men fælles for dem alle er en skræddersyet tilgang, der sikrer den bedste indsats for den enkelte. Se vores forskellige tilbud her.
§85 støtte
Vi har mange års erfaring med § 85-støtte og hjælper borgere, der har psykiske eller sociale udfordringer, så de kan få en mere selvstændig hverdag.
-
Borgernes udfordringer er ofte komplekse, og vores indsats tager derfor afsæt i Housing First-tilgangen samt en dobbeltfokuseret indsats ift. psykiatri og misbrug. Vi yder støtte i hjemmet, i hverdagen og som jobmentorer – altid tilpasset borgerens og kommunens ønsker.
Vi arbejder fleksibelt og smidigt for at gøre hverdagen lettere for både borgeren og kommunen. Vi forenkler sagsbehandlingen, skaber tværfaglige løsninger og sikrer en effektiv indsats, der sparer kommunale ressourcer og giver bedre resultater.
Særforanstaltning til botilbud og institutioner
Vi tilbyder skræddersyet pædagogisk støtte til opholdssteder, botilbud og institutioner, hvor vi fungerer tryghedsskabende for personale og borgere
-
Det kan være i form af støtte til konflikthåndtering, eller aflastning af personalet i opgaverne. Vi har erfaring i skærmning og håndtering af udadreagerende adfærd, samt konfliktnedtrapning, omsorg og tryghed.
Vi vil indgå i den pædagogiske praksis til de opgaver der skal løses. Vi vil meget gerne være en ressource i hverdagen, og er omstillingsparate alt efter behovet.
Vi dokumenterer vores observationer og den indsats vi leverer, dette kan både være i det daglige arbejde og/eller udfærdiger skriftlige opfølgninger/rapporter ved behov.
Afklaringsforløb og afrusning
Vi tilbyder afklaringsforløb til børn og unge, hvor der forud for anbringelse eller mellem anbringelser skal tages stilling til den rette støtte.
-
Vi laver under afklaringsforløbet grundige pædagogiske observationer af den unges ressourcer og behov. Afklaringsforløbet er også til unge, som af særlige årsager har brug for en pause fra det miljø de opholder sig i, enten grundet kriminalitet, misbrug eller andet.
Den unge vil blive mødt af voksne med stor erfaring og relevant uddannelse og kurser, samt omsorg og forståelse.
Vi sørger for at støtte den unge i at få struktur på hverdagen, samt laver aktiviteter som understøtter den unges udvikling. Dette kan både være i form af samtaler, ADL, fysisk aktivitet og vedligehold af sociale relationer. Vi sørger for sund og varieret kost, samt at hjælp med unge med en god søvnrytme.
Det kan desuden være unge eller voksne som har behov for afrusning. Vi har uddannet misbrugsvejledere, som kan tilrettelægge forløb i samarbejde med læge og misbrugscentre, samt yde støtte, samtaler og Nada under forløbet.
Forløbene kan ske i kommunale rammer, eller i sommerhus som vi har til rådighed.
Forløbene er frivillige og skal altid ske med samtykke fra den unge.
Ungestøtte
Vi tilbyder støtte til unge i overgangen mellem botilbud og selvstændighed. Vi støtter op om udvikling og trivsel, alt efter den unges behov og i samarbejde med den ansvarlige myndighed.
-
Dette kan være i form af samtaler, støtte til ADL, deltage i relevante møder, lægeaftaler eller andet. Vi kan være behjælpelige med ansøgning om bolig, og det praktiske i forhold til dette. Vi kan støtte og motivere i forhold til uddannelse og beskæftigelse, samt støtte den unge i at komme op om morgenen.
Vi kan også være med til at motivere den unge til at holde sig ude af kriminalitet og misbrug. Vi har uddannet misbrugsvejleder, som kan støtte op med samtaler og NADA, samt skabe relevant kontakt til misbrugscenter og egen læge.
For at sikre, at den unge bibeholder relationer, kan vi med den unges samtykke også støtte op omkring samarbejdet med forældre søskende eller anden relevant familie.
Vi er fleksible omkring hvornår den unge har brug for støtte, og kan være behjælpelig i alle døgnets timer. Dette både med fysisk fremmøde eller pr. telefon.
Vores støtte tilrettelægges i samarbejde med den unge og myndighed, og tager udgangspunkt i den unges ønsker og planer for fremtiden.
Overvåget samvær
Vi tilbyder overvåget samvær efter Barnets Lov §105 for anbragte børn og deres forældre efter kommunens afgørelse.
-
Formålet er at overvære samværet mellem det anbragte barn og forældre eller netværk, når det er nødvendigt af hensyn til barnets sundhed eller udvikling.
Vi støtter op om, at barnet under en anbringelse bevarer en tæt kontakt med forældre og netværk, og dermed medvirke til at skabe kontinuitet for barnet under anbringelsen.
Vi varetager overvåget samvær i de rammer, det vurderes er mest hensigtsmæssige for barnet og familien. Det kan være i familiens hjem, i kommunens lokaler eller på
anbringelsesstedet. Vi har også et hyggeligt lokale til rådighed, som ligger centralt i Vejle med mulighed for offentlig transport og parkering.
Speciallæge
Hos Kehler & Juul har vi tilknyttet en erfaren speciallæge, der kan varetage den medicinske behandling.
-
Speciallægen kan varetage den medicinske behandling under afrusningsforløb samt anden relevant medicinsk behandling i forbindelse med forløb hos os.
Det er også muligt at kontakte speciallægen uden for normal åbningstid.
Brug af speciallægen er en tilkøbsydelse – kontakt os for at høre mere om muligheder og priser.
Psykolog
Hos Kehler & Juul har vi tilknyttet erfarne psykologer, som kan tilkøbes til en række specialiserede opgaver.
-
Opgaverne inkluderer blandt andet intelligenstest i forbindelse med afklaringsforløb samt udredning for ADHD, ASF og lignende. Derudover kan psykologer inddrages for at kvalificere afklaringsforløb for unge.
Kontakt os for at høre mere om muligheder og priser.
